Har du en mistanke om, at en kvinde lever i en fysisk eller psykisk nedbrydende relation til sin partner eller et nært familiemedlem? Eller har du kontakt til pårørende, der er bekymrede?
Du kan være den første vigtige hjælper, der gør, at en kvinde kommer ud af et forhold med utryghed, frygt, mistrivsel, isolation, kontrol, et ulige magtforhold eller vold.
Hvis du tror, at en kvinde kan have brug for individuel afklaring af sin livssituation i forhold til en partner eller en anden nær relation, hvor der er stærk ubalance, kan du nu henvise hende til det nye gratis rådgivningstilbud "Sig det til nogen".
På bagsiden kan du se forslag til spørgsmål, som du kan bruge over for en kvinde, når du har mistanke om, at hun lever i en relation præget af mistrivsel eller vold.
Hvad er "Sig det til nogen"?
Den 1. oktober 2018 åbner Ringsted og Randers krisecentre samt Danner et nyt rådgivningstilbud, der har fået støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Den treårige støtte gør det muligt at tilbyde langt flere kvinder og pårørende end tidligere den nødvendige rådgivning og støtte – herunder deciderede rådgivningsforløb.
'Sig det til nogen' er et gratis, ambulant rådgivningstilbud, som primært henvender sig til de omkring 70.000 kvinder, der lever med psykisk vold i hverdagen, og som ikke har mulighed for eller brug for at flytte på krisecenter.
Rigtig mange har svært ved at bede om støtte og afklarende samtaler; enten fordi de ikke selv er klar over, at det forhold, de lever i, på sigt nedbryder dem/har nedbrudt dem, eller fordi de fornægter eller føler skam over det forhold, de har levet i længe. Endelig er der en gruppe kvinder, der helt reelt er bange for at opsøge hjælp, fordi de er blevet truet af en partner, en ekspartner eller en anden nær relation til at tie.
Som fagfolk møder I disse kvinder, når de søger hjælp til andre ting, og I spiller en afgørende rolle for at få dem til at sige det til nogen, der forstår dem.
Din Avis Randers skrev om det tilbuddet i avisen fra d. 31. oktober:
Hvordan?
Et rådgivningsforløb består som udgangspunkt af 5 samtaler med en voldsfaglig socialrådgiver, der sammen med kvinden vil arbejde med en individuel afklaring af hendes livssituation.
Pårørende vil som udgangspunkt få tilbudt 1-3 samtaler, hvor de får støtte til selv at blive afklaret, få en forståelse for voldens dynamikker samt værktøjer til at række ud til den kvinde, som de er bekymrede for.
Rådgivningen foregår i trygge rammer i København (ved Nørreport St.), Ringsted og Randers. Man får oplyst den præcise adresse, når man starter i et forløb.
Vold kan ikke altid ses med det blotte øje
Der findes fem former for vold i nære relationer: fysisk vold, seksuel vold, materiel vold, økonomisk vold og psykisk vold - herunder digital vold og stalking. Psykisk vold er den mest udbredte voldsform.
Angst, fornægtelse og depression er ofte til stede hos en person, der har været udsat for psykisk vold i længere tid.
Følgende kan være tegn på, at en kvinde lever i en psykisk og/eller fysisk nedbrydende eller farlig relation:
- Fysiske tegn: mavepine, hovedpine, hårtab og skøre negle, generelt dårligt helbred, fysiske skader med en utroværdig forklaring, udseende og kropsvægt forandrer sig drastisk, hun har meget tøj på og/eller kraftig makeup, som kan dække spor efter vold.
- Psykiske tegn: dårligt selvværd, svingende humør, nervøsitet, angst, depression, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og andre stresssymptomer.
- Sociale tegn: isolation, mister sit netværk, forringet arbejdsevne, hyppige sygemeldinger, samarbejdsproblemer, aflyser eller glemmer aftaler, giver utroværdige forklaringer, er bange for at gøre partneren ked af det eller vred, undskylder ofte sin partners måde at være på.
- Adfærd hos mulig voldsudøver: taler nedsættende til kvinden og nedgør hende på forskellige måder, forhindrer kvinden at færdes alene ved at pakke det ind som omsorg, ringer hende ofte op for at følge med i, hvor hun er, er jaloux og vil bestemme, hvem kvinden ses med eller taler med, tjekker beskeder og opkaldslister på hendes telefon, insisterer på at være med til møder hos offentlige instanser, kan skifte lynhurtigt mellem vrede og ømhed.