Tal med dit barn om svære oplevelser

• nogle situationer kan gøre det lettere at starte en snak med dit barn. Ex. når I går eller kører
  en tur. Når I spiller et spil, laver mad sammen eller ved sengetid
• bevar en åben og interesseret atmosfære
• bekræft dit barn
• signaler at du kan holde ud at høre det
• fortæl at dit barn ikke kan være skyld i jeres voksenproblemer
• lad dit barn forstå, at det burde have været forskånet for disse krænkelser
• tal ikke nedsættende om den anden forælder som person, men tag afstand fra den
  uacceptable handling/adfærd, som forælderen har gjort/vist.
• brug generaliseringer ex. ” Nogle børn kan have det sådan…”, nævn nogle af de beskrevne
  påvirkninger og reaktionsmønstre for dit barn.

Hvis dit barn genkender nogle af de ting, du nævner, kan du invitere det til at tale mere om det.
Hvis dit barn ikke svarer dig, skal du ikke tænke, at dit arbejde er spildt eller mislykket.

Derimod skal du tænke, at du nu har vist dit barn, at du ved, hvordan det kan have det. Det har stor betydning for dit barn og kan medføre, at dit barn på et andet tidspunkt vælger at tale med dig, da det er trygt ved, at du ved, hvordan det kan have det.

Ofte kan det være godt at læse en bog, som omhandler emnet sammen med dit barn Det kan være med til at give dit barn oplevelsen af, at det ikke er alene om at have det på denne måde og kan give anledning til at tale med dit barn om, hvorvidt det genkender nogle ting fra historien.

• koncentrationsbesvær
• svært ved at få lavet lektier
• er træt
• svært ved at komme til tiden
• svært ved at fungere fagligt stabilt
• virker trist og initiativløs
• overreagerer følelsesmæssigt, almindeligvis i bagatelagtige situationer.

• oplever at det er alene og skal klare vanskelighederne selv
• bliver særdeles pligtopfyldende,
• bliver kontaktsøgende,
• har ekstrem behov for struktur,
• bliver tilbagetrukne,
• bliver mistænksomme, på vagt (de er vant til mange og hurtige forandringer og kommer til
  at forvente det i flere forskellige sammenhænge)
• bliver aggressiv.

• jeres forældreproblemer er tabubelagt
• I som forældrene bryder de gængse normer
• det oplever sig og jeres familie anderledes og mindreværd.

Derfor kan dit barn: 

• undgå nære forhold
• mangle erfaringer med sociale relationer
• give sig selv skylden for volden
• føle sig ansvarlig for at løse jeres families problemer
• let opleve konfliktsituationer som en trussel om tab af den ene forælder.

• dit barn overtager jeres opgaver, som forældre
• dit barn passer på jer forældre
• dit barn bliver overansvarlige (dækker ofte over en lav selvfølelse)
• dit barn kan virke alvorlig
• dit barn kan være kontrollerende
• generationsgrænserne mellem jer udviskes
• dit barn kan opleve at være i en loyalitetskonflikt mellem jer som forældre, hvilket kan
  medføre, at de føler de svigter den ene af jet, ex. faderen, som ikke er med på Krisecenteret.

• samspillet er konfliktfyldt.
• I som forældre har lav frustrationstærskel.
• I som forældre er uopmærksomme og mangler indføling.
• at jeres barn er meget registrerende ift. jer som forældre.
• at jeres barn reagerer påfaldende, når der er optrapning til konflikt.
• at barnet reagerer påfaldende, når der opstår skænderi mellem andre ex. i skolen,
  børnehaven eller ved synet af drikkevarer og berusede personer.
• at voldsudøverens forandrede adfærd skræmmer jeres barn.
• at volden gør, at I som forældre mister opmærksomheden på jeres barn – det gælder jer
  begge.