Randers Krisecenters udvikling og historie

Randers Krisecenter, Holstebro Krisecenter og Danner Krisecenter har som en del af SDTN-indsatsen, fået midler til at etablere ambulant gruppeforløb til børn: ”Jeg er her også”

Børn, der oplever og udsættes for vold i hjemmet, er i forhøjet risiko for at udøve eller blive udsat for vold som voksen.

Projektets formål:

• at støtte voldsudsatte børn med at forstå og italesætte deres oplevelser med vold. Vold er tabubelagt og erfaring viser, at mange børn står alene med konsekvenserne af den vold, de har oplevet
• at bryde med voldens reproduktion i den enkelte familie og derved også have et forebyggende sigte.
• at tilbyde børnene et trygt rum, hvor de kan dele erfaringer med andre børn i samme situation
• at bidrage med specialiseret viden om børn der er udsat for vold
• at bygge bro til andre relevante aktører på området.

Medarbejdere indstiller Randers Krisecenter til arbejdsmiljøpris. Her kan du læse om årsagerne dertil.

Om baggrunden for indstillingen siger arbejdsmiljørepræsentanten, socialrådgiver Hanne Wardinghus Rugholm:

”Hos os går anerkendende følgeskab hånd i hånd med ledelse: Vores ledere leder, og medarbejdere giver følgeskab. Gennem god ledelse og godt følgeskab har vi fået en stærk organisation, hvor det står klart for alle, hvad der skal til for at skabe fælles succes.”

Respekt

Et af nøgleordene er ifølge Hanne Wardinghus Rugholm: Respekt. At man respekterer kollegaer, ledere og beboere som engagerede medlemmer af fællesskabet.

”Ansættelsen på Randers Krisecenter forudsætter evne og vilje til at reflektere over sig selv og hinanden og derved udvikle egne og andres faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Der stilles krav til såvel medarbejdere som ledelse om løbende at kvalificere og udvikle sig - og til lederen om at skabe mulighederne for at det kan lade sig gøre,” supplerer arbejdsmiljørepræsentanten.

Åbenhed

Af indstillingen til Arbejdsmiljøprisen fremgår også, at krisecentrets kommunikation bygger på tillid og foregår åbent, ærligt og tydeligt såvel internt samt eksternt.

Desuden har institutionen en klar sikkerhedspolitik og en beredskabsplan for, hvordan eventuelle situationer skal håndteres. Det er med til at skabe tryghed og et godt psykisk arbejdsmiljø i dagligdagen.

Endelig har lederen i samarbejde med medarbejderne indført belastningsforebyggende tiltag, så det for eksempel er muligt at tage et power-nap og holde pause eller gå en tur uden for krisecentret, hvilket også medvirker til et godt psykisk arbejdsmiljø.

Struktureringen af arbejdet indebærer desuden, at der dagligt er mulighed for faglig sparing i forhold til løsning af arbejdsopgaver, ligesom såvel medarbejdere og ledere får supervision.

En glad leder

Leder af Randers Krisecenter Hanne Willemoes blev naturligvis meget glad, da personalet fortalte hende, at de ønskede at indstille krisecenteret til Arbejdsmiljøprisen:

”Det gjorde jeg blandt andet, fordi et godt psykisk arbejdsmiljø er et af midlerne til at opnå målet om at løse Krisecentrets kerneopgave bedst muligt. Et andet middel er, at der arbejdes med stor professionalisme og høj faglighed - og det ser jeg sker i hverdagen,” udtaler Hanne Willemoes.

Randers Krisecenter deltog i en programrække på tre, i Indefra med Anders Agger. Udsendelser blev vist på DR1 og skildrede livet bag de sikre mure på krisecentrene. 

Programrækken blev optaget på tre af landets krisecentre, hvor flere kvinder der boede på krisecenter, fortalte deres historie og baggrund for de havde taget ophold på krisecenter. Derudover skildrende udsendelse indsatsen og det vigtige arbejde der gøres for voldsudsatte børn og kvinder.

Randers Byråd har ønsket at styrke den forebyggende indsats for kvinder og børn som er udsat for vold ved tildeling af en ekstra pulje på ½ million kr. til etablering af ambulant rådgivningstilbud.

Målgruppen er voldsudsatte kvinder og børn som er bosiddende i Randers Kommune. 

Kvinderne tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb, hvor kvinder støttes i at bryde med volden.  Forløbet tilrettelægges ud fra et voldsfagligt perspektiv, hvor viden om vold samt voldens mekanismer og følgevirkninger vil være udgangspunktet i samtalerne. 

Forløbet varetages af uddannet personale med fagspecialiseret viden om vold og voldens konsekvenser.

"Sig det til nogen” startede som et tre årigt projekt om landsdækkende ambulant rådgivning til voldsudsatte kvinder og pårørende til voldsudsatte. SDTN blev etableret i partnerskab med Danner, Ringsted og Randers Krisecenter i 2018.

I 2021 blev SDTN indsatsen udvidet til også at omfatte krisecentrene i Holstebro, Kolding og Dansk kvindesamfund.

I 2021 kom SDTN indsatsen derudover på finansloven, som sikrer at indsatsen vedvarende kan tilbydes på Ringsted, Danner og Randers Krisecenter.

Randers Krisecenter har siden 2016 haft ansættelse af psykolog på Randers Krisecenter til varetagelse af psykologforløb til målgruppen og med ønsket om at styrke det daglige tværfaglige arbejde med familierne.

Ansættelse af psykolog på krisecentret vurderes at bidrage til at målgruppen i endnu højere grad ville profitere af psykologforløb, da muligheden for at opnå tryghed og tillid til psykologen optimeres ved, at psykologen indgår i det daglige arbejde på Krisecentret.

Randers Krisecenter medvirkede i Station 2 Special på TV2 i serien "Når kærlighed bliver til had (vold)" i foråret 2016.

Programmet belyste, hvad der kan føre til psykisk og eller fysisk vold i et forhold og hvad der kan bidrage til, at man kommer til at leve et liv uden vold.

I programmet deltog både kvinder og mænd om stalking, psykisk vold, jalousi, vold og voldtægt. Hvad er de første faresignaler på en dårlig og voldelig retning?

Randers Krisecenter deltog i programmet for at vise, hvilken hjælp voldsramte kvinder kan få på et krisecenter, og hvordan man med tid, støtte og tryghed kan få selvtillid, selvstændighed og livsmod tilbage.

I programmet deltog også beboere på Randers Krisecenter.

Randers kommune er sammen med Aalborg, Odense og København kommuner blevet udvalgt af Socialministeriet til at deltage i det treårige projekt, hvor CTI-metoden skal afprøves (2015-2018).

Formålet med puljen er at styrke indsatsen over for kvinder på krisecentre, forebygge gentagen vold og reducere skadevirkningerne af vold for voldsudsatte.

Der fokuseres på at understøtte kvindernes overgang fra kvindekrisecenter til egen bolig ved afprøvning af CTI, som en metode til at yde den lovpligtige koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrisecentre jf. SL § 109 stk. 7. Metodeafprøvningen skal bidrage til at sikre, at kommunerne i højere grad anvender metoder med dokumenteret effekt over for kvinder på Krisecentre.

CTI-metoden er kendetegnet ved en intensiv og tidsafgrænset indsats centreret omkring en koordinerende støtteperson (CTI-medarbejderen). Kvinden bliver med andre ord tilknyttet en CTI-medarbejder, som udover at have en koordinerende rolle i forhold til sammensætning og udførsel borgernes CTI-forløb, også vil være en gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte.

I Randers kommune er det socialrådgivere fra Randers krisecenter der yder SL § 109 stk. 7 og derfor også vil være dem, der arbejder med CTI-metoden.

Randers Krisecenter indgik som en del af aftale- og udviklingsmål 2015-2016, et tværfagligt projekt finansieret af Kulturstyrelsen, i samarbejde med Biblioteket og udføreområdet under familieområdet i Randers Kommune.

Projektets overordnede mål var at skabe en "Model for det gode møde", mellem sårbare familier og biblioteket. For at opnå dette arbejdes der i projektet med at afdække de eventuelle barrierer, målgruppen måtte opleve og på baggrund af dette, udvikle en generel model, der kan bryde barriererne.

På krisecenteret arbejdede vi særligt med at skabe kendskab til biblioteket, dets tilbud og muligheder samt skabe sammenhæng mellem Krisecenterets tilbud om skolecafe, bibliotekets tilbud og det enkelte barns mulighed for læring med baggrund i tankerne bag den nye skolereform: "At alle elever skal blive så dygtige som de kan!"

Socialstyrelsen har i samarbejde med Rambøll lavet en rapport, som viser, at Randers Krisecenter er uundværligt.

Socialstyrelsen har netop gennemført en omfattende evaluering af kvindekrisecentre i Danmark. Den viser, at centrene er uundværlige, når kvinder og børn får brug for beskyttelse, omsorg og støtte, fordi de er udsat for vold i nære relationer. Randers Krisecenter har medvirket i undersøgelsen.

”Jeg er rigtig glad for, at vi har et velfungerende kvindekrisecenter. Det er meget vigtigt, at kvinder og børn har et sted at gå hen, når de bliver udsat for vold. Vold er aldrig acceptabelt, men når det sker, så er det væsentligt, at vi her i Randers kommune har et velfungerende krisecenter, hvor man både kan bo i en periode eller deltage i ambulante forløb,” siger Anders Buhl Christensen, formand for Børn og Skoleudvalget.

I rapporten bliver Randers Krisecenters ambulante gruppeforløb netop beskrevet. Det er et forløb for kvinder, der ikke opholder sig på krisecentret, men har oplevet vold i nære relationer. Målet er at gøre kvinderne frie af volden – ikke nødvendigvis fri af deres partner. I forløbet, som kører fire gange årligt med hver 15 sessioner, lærer kvinderne om at kunne mærke sig selv, om konsekvenser af vold og om at sætte grænser. Det ambulante gruppeforløb bliver også tilbudt til de kvinder, der bor på Randers Krisecenter, og de kan fortsætte i gruppeforløbet efter udskrivning.

Rapporten indeholder også en række anbefalinger som for eksempel, at de danske kvindekrisecentre udvikler forløb for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og udvikling af systematisk og målrettet brug af efterværn til kvinder.

Randers Krisecenter blev sommeren 2013 sammen med 8 andre krisecentre udvalgt til at deltage i et 4-årigt projekt under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

På hvert af de 9 krisecentre udvælges en ressourceperson som får særlig viden i forhold til arbejdet med æresrelaterede konflikter. Ressourcepersonen skal også kunne kontaktes af de krisecentre, som ikke er udvalgt. Endelig kan ressourcepersonen være bindeled i æresrelaterede sager mellem krisecentret, kommunen, politi mv.

Randers Krisecenter er blevet udvalgt til at deltage i det 4-årige projekt af Social- og Integrationsministeriet og LOKK. Projektet trådte i kraft i april 2013.

Social- og integrationsministeren lancerede den 6. juli 2012 en National strategi mod æresrelaterede konflikter. Strategien har til formål at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangsægteskaber, social kontrol mv. I strategien præsenteres over 30 initiativer, der skal iværksættes på disse områder. Et af disse initiativer er en særlig indsats på kvindekrisecentre.

Hensigten er at opkvalificere medarbejderne på krisecentrene i håndtering af æresrelateret konflikter. Dette sker ved hjælp af ministeriets kurser om æresrelaterede konflikter, LOKK og evt. RED, der kan undervise i, hvordan man særligt arbejder med netop denne målgruppe ift. pædagogik, sikkerhed mv. på et krisecenter.

På hvert krisecenter udvælges herefter en ressourceperson, der fremover skal inddrages, når krisecentret modtager kvinder udsat for æresrelateret vold. Ressourcepersonen skal endvidere kunne kontaktes af de krisecentre, som ikke er udvalgt og har været igennem et opkvalificeringsforløb, med henblik på rådgivning og uddannelse. Endelig kan ressourcepersonerne være bindeled i æresrelaterede sager ml. krisecentret, kommunen, politi mv.

Ressourcepersonerne/krisecentrene listes på LOKKs hjemmeside, så andre krisecentre ved, hvor de kan finde sparring, rådgivning, uddannelse mv. omkring problematikken.

Hensigten er at mindske følgerne af partnervold.

Socialstyrelsen udbød i 2012 projektet Interventionscenter ved partnervold.

Der er nu oprettet et interventionscenter ved partnervold som en to-årig forsøgsordning i Østjyllands Politikreds.

Randers Krisecenter, Aarhus Krisecenter, LOKK, Dialog Mod Vold og Politiet deltager. Ordningen vil fungere i perioden efteråret 2012 til oktober 2014.

Formålet med interventionscentret er at sætte ind med en mobil rådgivning i sager med partnervold for at mindske følgerne af volden og for at forsøge at bryde volden. Interventionscentret skal dels yde den voldsudsatte støtte og rådgivning, og dels yde voldsudøveren rådgivning og anvise behandlingsmuligheder

Randers Krisecenter og Familiehuset i Randers Kommune samarbejdede i et pilotprojekt om at yde en endnu større helhedsorienteret indsats for de familier i Randers, hvor kvinder(mødre) og deres børn flyttede på Randers Krisecenter. Projektet indebar bl.a., at faderen blev inddraget.

Projektet blev en succes, hvorfor tilbuddet efter projektperioden blev forlænget i en 4-årige periode.

Uddrag fra artikel i Randers Amtsavis: Krisecenter får fat i fædrene

Når kvinder tager på krisecenter, står den voldelige far tilbage ude kontakt til børn, kone og myndigheder. Familiens krise går især ud over børnene, og derfor er Randers Kommune i gang med et nyt pilotprojekt, ” Barnet i Centrum”. Her får faderen tilbudt hjælp af en socialrådgiver. Formålet er, at forældrene bliver i stand til at samarbejde til gavn for børnene.

Det er Randers Krisecenter, der sammen med Familiehuset i Randers tog initiativ til projekt ”Barnet Centrum”.

”Selvom moderen i en voldsramt familie tager væk fra en voldelig mand, fylder han meget i hendes og børnenes bevidsthed. Forældrene har ofte fælles forældremyndighed, og moderen kan være bekymret for, om børnenes far pludselig dukker op og henter børnene ved skolen. Derfor vælger nogle mødre at tage på krisecenter i en anden by. Det indebærer store omvæltninger for børnene. De bliver taget væk fra deres vante omgivelser, og samtidig savner de, og bekymrer de sig om deres far. Derfor går vi nye veje for at hjælpe børnene. Ved at rådgive faderen forsøger vi at minimere spændingsfeltet mellem forældrene til gavn for børnene,” forklarer Hanne Willemoes, leder af Randers Krisecenter.

Møder om samvær

Hvis kvinden giver sit samtykke, kan en socialrådgiver tage direkte kontakt til faderen og tilbyde ham råd og vejledning:

”Børn er meget loyale overfor deres forældre. Derfor hjælper det, at vi fortæller dem, at ligesom der er voksne, der snakker med deres mor på krisecentret, er der også en person, der hjælper deres far. Og hvis det er muligt, laver vi et møde, hvor begge forældre deltager sammen med deres rådgivere. Her kan de i fællesskab lave aftaler om samvær omkring børnene, der kan fungere, indtil Statsforvaltningen har truffet en afgørelse,” siger Hanne Willemoes.

Rådgiver er lynafleder

Claus Garm, socialrådgiver i Familiehuset i Randers, er rådgiver for en far i projekt ”Barnet i Centrum”:

”Det har stor psykologisk effekt på en far, at han har mulighed for at blive taget alvorligt og blive hørt. Jeg snakker med ham om samvær, regler og jura og de mange følelser af vrede og frustration, han går rundt med over at blive forladt af dem, han elsker allermest. Det giver ham ro til bedre at kunne forholde sig til sin tidligere samlever, og sine børn, og sin situation generelt. Jeg fungerer som en slags lynafleder i det store tomrum, der kan vare flere måneder, før Statsforvaltningen træffer en afgørelse,” siger Claus Garm.

Fakta om projekt ”Barnet i Centrum”

Pilotprojektet ”Barnet i Centrum” er et samarbejde mellem Randers Krisecenter og Familiehuset i Randers. Formålet med projektet er at lave en større helhedsorienteret indsats for familier i Randers, hvor moderen er flyttet på Randers Krisecenter.

Krisecentret og Familiehuset i Randers samarbejder om at søge projektmidler til at udvikle et tilbud i forlængelse af det igangværende projekt ”Barnet i Centrum”. Det nye projekt er et tilbud rettet til hele familien og dermed også faderen, så han lærer at mestre sin voldelige adfærd.

Randers Krisecenter og Familiehuset i Randers har i tre år samarbejdet om Servicestyrelsens projekt ”Børn og kvinder i familier med vold”, der hjælper kvinder med at mestre en tilværelse uden vold. Det tværfaglige samarbejdede fostrede idéen til projekt ”Barnet i Centrum”, der rådgiver fædre til gavn for børnene.

Pilotprojektet ”Barn i Centrum” løb fra september 2011 til september 2012.

Servicestyrelsen har udgivet 2 bøger fra projekt "Børn og kvinder i familier med vold":

En artikelsamling med erfaringer og resultater fra kommuner og krisecentre (december 2011), som hedder Børn og kvinder i familier med vold - indsatser og efterværn.

En bog udviklet af Aarhus, Skanderborg, Randers, Haderslev og Odense Kommuner (september 2011), som hedder Børn i familier med vold - behandlingsmodeller.

Evaluering af projektet

Projektet er nu succesfuldt afsluttet. Igennem projektet har Socialstyrelsen - i samarbejde med Danner og en række kommuner - fået helt ny viden om, hvordan kommuner og kvindekrisecentre kan hjælpe voldsramte børn og kvinder.

Evalueringen af projektet er lavet i samarbejde med Rambøll.

Evalueringen viser, at det nytter at lave en forstærket indsats over for kvinder og børn i voldsramte familier, når de kommer på krisecenter og efter deres fraflytning. Metoderne kan være gruppebehandling, individuel behandling og et udslusningsforløb.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har udtalt:
”Med dette projekt er der indsamlet dokumenteret viden om, hvordan vi kan hjælpe børn og kvinder, som har været udsat for vold. Det er oplagt, at kommunerne anvender den viden, så vi kan hjælpe en sårbar gruppe af mennesker på den bedste måde.”

Derudover viser evalueringen også, at indsatsen har medført et markant fald i den vold, kvinder og børn bliver udsat for eller oplever i familien, og at 70 procent af de kvinder, der før projektet boede sammen med voldsudøveren, er flyttet væk i løbet af projektperioden.

Af evalueringen fremgår det, at de behandlingsmetoder, der gennem projektet er udarbejdet til de voldsramte børn virker, og at alle projektkommuner nu bruger dem i deres arbejde.

Randers Kommune og Randers Krisecenter har deltaget i Servicestyrelsens landsdækkende projekt "Vold i familien" i årene 2008-2011.

Projekt vold i familien bestod af:

• Delprojekt 1, hvis formål var at intensivere indsatsen for kvinder og børn på Randers Krisecenter.
• Delprojekt 2, som arbejdede med tidlig opsporing og behandling af børn, som havde været udsat for vold og som ikke nødvendigvis boede på krisecenteret. Behandlingen bestod af musikterapi, som blev varetaget af musikterapeut samt af børnegrupper, som blev varetaget af Familiehuset i Randers Kommune.

Deltagelsen i det landsdækkende projekt har givet personalet og samarbejdspartnere i kommunen mulighed for en to-årig efteruddannelse KRAP, som betyder kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik. Uddannelsen blev varetaget af Psykologcentret i Viborg.

Krisecentret fik renoveret hovedindgangen, hvilket har givet huset et mere imødekommende og moderne udtryk.

Krisecentret udvidede kapaciteten med 3 ekstra pladser i en tilstødende bygning, hvilket giver bedre muligheder for at hjælpe flere kvinder og børn i nød.

Køkkenområdet blev udvidet til dobbelt størrelse, og alrummet blev moderniseret for at skabe et lysere og mere funktionelt opholdsrum.

Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond blev gårdhaven renoveret, og der blev udviklet et udendørs aktivitetsrum.

Den 2. november blev den nye gårdhave indviet, herunder et springvand og et vandløb, som især glæder børnene.

Samme år blev krisecentret udvidet til 11 pladser, op fra 9, efter godkendelser fra flere udvalg og Socialtilsyn Midt.

Fællesarealerne, herunder indgangen og trappeopgangen, blev malet, hvilket skabte et lyst og venligt miljø.

Værelserne blev renoveret og udstyret med nye møbler og senge fra IKEA. Der blev indsat både almindelige senge og køjesenge samt TV, hvilket gav værelserne en lys og indbydende atmosfære.

Køkkenet og alrummet blev moderniseret, hvilket skabte bedre rammer for både beboere og personale.

Elever fra Tradium bidrog med at male gangarealerne, hvilket skabte et inspirerende og farverigt miljø.

Krisecentret fik nyt tag og renoverede et badeværelse på 3. sal. Samtidig blev legepladsen i gårdhaven færdiggjort.

Alle badeværelser blev renoveret i efteråret og krisecentrets lokaler blev udvidet en smule for at skabe mere plads.

Renovering af gårdhaven og legepladsen blev igangsat i november, med færdiggørelse af legepladsen i 2013.