Historie

Randers Krisecenter er et af de ældste krisecentre i landet, og det blev grundlagt d. 8. marts 1981. Her kan du læse mere om vores historie.

Randers Krisecenter startede med at have to lejligheder på Lodsejervej. Derefter flyttede krisecentret i 1982 i en tidligere direktørvilla på Hobrovej. Siden hen har krisecentret haft adresse i Markedsgade.

Sidst i 70’erne etablerede frivillige krisecentret, og de frivillige havde vagter på skift. Senere kom der professionel leder men stadig med frivillige medarbejdere, som varetog opgaverne med målgruppen.

Siden blev det en kombination af frivillige og uddannet personale. I dag varetages arbejdet udelukkende af uddannet personale - dog med frivillige som supplement i enkelte aktiviteter.