Ambulant tilbud

Ambulant rådgivning er et tilbud for kvinder, der ønsker støtte til at skabe en tryg og sikker fremtid uden vold.

Hvem kan få hjælp?

Tilbuddet er målrettet kvinder, der inden for det seneste år har været udsat for fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller æresrelateret vold, og som er bosiddende i Randers Kommune. Tilbuddet er relevant for kvinder, der ikke har behov for eller ønsker døgnophold på krisecenter, men har brug for støtte og rådgivning til at bryde med volden og håndtere dens konsekvenser.

Hvad indeholder tilbuddet?

Rådgivningen tilrettelægges individuelt og kan bestå af:

  • Individuelle samtaler med specialiseret socialfagligt personale.
  • Gruppeforløb med andre kvinder i lignende situationer.
  • Gruppeforløb for børn, der har oplevet vold i familien.
  • Familiesamtaler med kvinden og hendes børn
  • Parsamtaler, hvor det vurderes relevant og sikkert.

Formål med rådgivningen:

  • At støtte kvinder i at bryde med volden.
  • At øge trivsel, tryghed og selvstændighed.
  • At hjælpe kvinder med at opnå frihed og en mere stabil hverdag.

Hvordan foregår det?

Forløbet planlægges individuelt med udgangspunkt i den enkeltes behov. Rådgivningen kan kombineres med gruppeforløb, afhængigt af hvad der giver bedst mening for den enkelte.

Kontakt og visitation:

Er du i tvivl om, hvorvidt det er et tilbud for dig, eller vil du høre mere om tilbuddet, så ring gerne og få en dialog med os om det. Du kan kontakte os på telefon 89 15 49 90 mellem kl. 8.30 og 21.30.