Barn på krisecenter

Her kan du læse om, hvad børn i kriser kan opleve, og hvilke tilbud vi har til børn.

Børn på krisecenter oplever tab af relationer, er angste og føler usikkerhed i forhold til, hvordan deres nærmeste fremtid bliver.

På krisecentret har vi ansat en pædagog til at varetage børnenes interesser.

Børnepædagogen arbejder på at give børnene tryghed og ro, så de får mulighed for at tale om deres oplevelser og savnet af de personer, ting osv. som de har mistet.

Det er tilladt at tale om det, de er bange for og utrygheden ved ikke at kende fremtiden. Det er vigtigt at bevare kontinuiteten i hverdagen og de faste holdepunkter i livet i den vanskelige situation, Vi arbejder på at bevare relationer, og tilknytning til skole og daginstitution, ligesom trygheden i at møde den samme person på krisecentret hver dag, skaber ro og overskud hos børnene.