Systemisk metode

Metoderedskaber og beskrivelse

I den systemiske metode bygger man på, at alle har helt deres egen unikke måde at forstå og opleve verden på og dermed også sit eget liv. Den forståelse vil spille ind i de relationer/systemer man befinder sig i og påvirke det samspil, der opstår. Fordi alle har deres egen oplevelse / forståelse findes der ingen sandhed.

Ved anvendelse af systemisk metode vil personalet forholde sig nysgerrigt og udfordrende til de holdninger og udsagn, der kommer. Den systemiske metode er ressourceorienteret og hjælper med at finde nye veje og nye handlemuligheder. Gennem forskellige spørgsmålstyper hjælpes kvinden i at opdage nye sider af sig selv og der opstår en erkendelse af hvilke mønstre, der ”spænder ben for livet”, og der kan opstå nye handlemuligheder.

De cirkulære spørgsmål søger således at få kvinden til at forestille sig, hvad andre personer måtte forestille sig om et givent emne eller tredje persons handling.

Den systemiske metode bygger på en grundlæggende antagelse om, at det som udgangspunkt ikke er enkeltpersoner, der er bærere af evt. problemer, men at problemet findes i samspillet mellem personer i et system, eks. en familie. Antagelsen tilpasses, så voldsudøverens ansvar for volden og moderens / barnets udsathed bliver anerkendt og gjort tydelig.

Det afgørende bliver ”at få rystet” systemet så ny erkendelse og ny handling kan opstå. Systemisk metoden har det primære fokus på fremtiden, det handler om at skabe håb, energi og give nye forståelser. Den systemiske metode tager udgangspunkt i de relationer og sammenhænge mennesker befinder sig i, og i den dynamik, der opstår, når mennesker er sammen. Den er ressourceorienteret med fokus på den bedste praksis, på det der lykkes og på ønsker for fremtiden. Det enkelte menneske har sin helt egen unikke forståelse af verden. Der er således ikke nogen objektiv sandhed. Personalets rolle er at igangsætte en udviklingsproces og på en respektfuld og anerkendende måde, at facilitere en givende dialog. En dialog hvor alles meninger, synspunkter og versioner vægter lige meget. Det danner grobund for et refleksivt forum, hvor der kan opstå nye forståelser og meninger, der kan åbne for nye handlemuligheder.

Den systemiske metode er kendetegnet ved:

  • At det enkelte menneske ikke bare ses som en personlighed, der er uafhængig af andre mennesker, men som er en del af et vekselvirkende system, bestående af familien og andre mennesker, der er vigtige for den enkelte.
  • At ligesom andre menneskers tanker og adfærd påvirker det enkelte menneskes tanker og adfærd, så kan også ændringer i andres adfærd føre til ændringer i det enkelte menneskes tanker og adfærd.
  • At vi ikke kan vide, hvad der er de egentlige årsager til problemerne, fordi vi kan tolke virkeligheden på mange måder

Kommunikationsteoretiske overvejelser i anvendelse af den systemiske metode:

  • Den professionelle skal finde sig i, at der er noget, han/ hun ikke ved
  • Enhver gør sit bedste
  • Alle parter skal blive klogere
  • Villighed til at opgive ”forelskelsen” i egen ideer.
  • Alle, der taler om problemet, er involveret
  • Hvis én siger, at der er et problem, så er det et faktum
  • Giv autoriteten til dem, der naturligt har den
  • Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt defineret
  • Problemer opstår, hvor dialogen går i stå
  • Relationen er vigtigere end personen
  • Modtagerne bestemmer bidskabet
  • Led ikke efter skyldige