Psykoeducation

Metoderedskaber og beskrivelse

I psykoeducation forstås symptomerne oftest som en konstruktiv måde familien mestrede den voldsomme hændelse på. Reaktioner var konstruktive i traumesituationerne og lige bagefter, men de kan blive et problem på sigt.

Det er blandt andet dette, der er vigtigt at give familierne indsigt i.

For nogle familier kan det være for svært at tage udgangspunkt i deres egen oplevelse, hvorfor psykoeducation er en meget hjælpsom metode til at give indsigt i og starte en bearbejdningsproces, særligt hos børn.

Med psykoeducation kan man i stedet tale om volden på en mere generel måde. Effekten er blandt andet, at familierne kan vise hypotetisk interesse, selvom de ikke vedkender sig, at volden har fundet sted. Det giver familierne et sted at kunne stille nogle " hvad nu hvis" spørgsmål.

Med psykoeducation kan de blandt andet undervises i PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder).

De er tre kernereaktioner som kendetegner PTSD.

  • Den første kernereaktion er genoplevelsesreaktioner, hvor barnet igen og igen genoplever dele af traumet, f.eks. i form af flashbacks, hvor det ser moderen blive slået.
  • Den anden kernereaktion er undgåelsesreaktioner, hvor barnet undgår følelser og tanker, der vedrører traumet, for eksempel ved for alt i verden at undgå konflikter.
  • Den tredje kernereaktion er vedvarende stress, hvor barnets stressniveau er vedvarende forhøjet efter traumet. Det giver sig. f.eks. udslag i, at barnet ikke kan sove.

De samme reaktioner kan ses ved den voksne.

Der undervises også i symptomer på depression, angst, mangel på selvtillid og selvværd eller somatiske symptomer. For børn kan der være særlige symptomer som separationsangst, irrationelle forestillinger, manglende håb for fremtiden og traumatiseret leg.

Ikke alle, der har levet med vold, udvikler symptomer. Derfor er der tale om generel undervisning/ formidling, hvor der tilbydes ord til at forstå disse reaktionsmåder. Formen og indholdet af undervisningen/formidlingen skal tilrettelægges efter moderens eller barnets behov.

I samtalerne italesættes volden og voldens betydning for kvinden og barnet. Der gives indsigt i typiske reaktionsmønstre og leveregler, der kan opstår, når man lever i et voldeligt forhold og når man forsøger at bryde mønstret. Derudover en normalisering og generalisering af kvinden og barnets reaktioner.

Psykoeducation kan også bruges til at undervise forældre, der bruger vold som opdragelsesmiddel, til at forstå hvilke konsekvenser det har for barnet, f.eks. at vold kan føre til, at barnet selv tackler konflikter med vold. Forældre til børn, der har oplevet vold, kan have brug for at få aflivet myten om at barnet bare skal glemme det, som er sket, for at få det godt igen. I stedet gives forældrene indsigt i, at barnet har brug for at vide, at det er i orden at sætte ord på det, som barnet har oplevet.

Personalet bruger dels psykoeducation i samtalerne og i gruppeforløbene med familierne og dels ad hoc, når en given situation fordrer en italesættelse af, hvad der sker lige nu, eks, i den daglige kontakt i det relationelle rum mellem personalet og beboerne. Såfremt kvinden overvejer at tage tilbage til voldsudøveren, taler personalet med hende om fordelene og ulemperne ved hendes valg og om betydningen for hendes børn og her kan personalet anvende psykoeducation. 

Krisecenteret har bøger og artikler som mødrene kan læse med deres børn mhp. at få viden om almindelige reaktioner, handlemuligheder mv.

Vi vurderer, at effekten af at give både kvinder og børn noget viden/ en "gavebod" medvirker til en forståelse af egne reaktioner og en hjælp til at stimulere til at bevare troen og håbet om udvikling og forandring.