Narrativ metode

Metoderedskaber og beskrivelse

Den narrative metode har fokus på mennesket som et fortolkende væsen - man taler om individet som konstruktør af sin egen virkelighed og identitet. Fortællingerne opstår dog på baggrund af et konkret levet liv - de er ikke opdigtede konstruktioner, De relationer, som individet indgår i, er desuden medskabere af disse konstruktioner.

Dermed er der et særligt fokus på identitet som et produkt af de konkrete fortællinger, der skabes og vægtes under individets opvækst.

Fortællinger kan have mange forskellige udtryk. De kan være nuancerede eller fastlåste. De kan være succesorienterede eller fejlfindende. Fortællinger kan skabe udvikling og handlekraft eller kan skabe magtesløshed og opgivenhed.

Formålet med narrativ metode er at hjælpe og inspirere familierne til at lade fortællingerne udvikle sig. De kan være nye fortællinger eller tidligere overset fortællinger.

Der er et særligt fokus på netop de delfortællinger, som definerer individet positivt og som handlekraftigt i sit eget liv.

Et grundlæggende princip i den narrative metode er at lade en fortællings oversete nuancer udfolde sig - gøre fortællingen "tykkere".

Det giver individet mulighed for at betragte sig selv og sin situation fra nye vinkler. Man kan tale om at placere sig i en ny position, og herfra bliver det muligt at opdage nye detaljer om sig selv, andre mennesker og verden. Herved bliver nye handlinger mulige

I narrativ metode lægges der vægt på et samarbejde mellem personalet og familierne, så man ikke havner i en marginaliserende og re-traumatiserende praksis.

Metoden finder sted i form af samtaler. Det kan være individuelle samtaler, familiesamtaler, søskende samtaler mv.

Formålet med samtalerne er:

  • at skabe håb hos familien
  • skabe en platform, hvor der er opmærksomhed på at skabe tryghed for barnet, og hvor barnet får et nyt identitetsmæssigt ståsted
  • give barnet mulighed for, at der arbejdes med den indvirkning volden har haft på deres liv - uden at barnet re-traumatiseres.
  • minimere ensomhed og isolation
  • mindske skyld og skam i familierne, så det bliver muligt at tage ansvar og få nye handlemuligheder
  • støtte både barnet og den voksne i at se sig selv som "agent i sit eget liv" - og tydeliggøre, at forældrene har ansvaret
  • erstatte problemmættede fortællinger om barnet og den voksne, med historier om færdigheder og ressourcer.

Eksternalisering er et kerneelement i den narrative metode. Eksternalisering betyder, at det problem, som er i fokus, adskilles klart fra barnet/ den voksne og betragtes som en selvstændig enhed - fremfor at blive betragtet som en personlig egenskab hos barnet/ den voksne.

Den narrative metode er kendetegnet ved en ikke-dømmende neutral indstilling og spørgeteknik. Men det tilpasses, så voldsudøverens ansvar for volden og moderens / barnets udsathed bliver anerkendt og gjort tydelig.