KRAP - Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik

Metoderedskaber og beskrivelse

I den kognitive metode tages der udgangspunkt i mennesket som et fortolkende væsen. Metoden sigter mod at give mennesket støre indsigt i, hvordan negative tanker og tolkningsmønstre kan igangsætte, forstærke eller vedligeholde uhensigtsmæssige handlinger eller være medskabere af destruktive samspil.

Hovedrationalet i den kognitive metode er, at hvis et problem forstås bedre og / eller på en ny måde, vil der være mulighed for nye handlinger. Den handlende kraft ligger i tanken og derfor er fokus i metoden også at identificere, analysere og nuancere tænkningen. Det giver mennesket mulighed for at ændre adfærd og handlinger.

Kognitiv metode er struktureret, målrettet og indeholder en række kerneelementer, såsom psykoeducation og registrering, analyse og forandring af negative, automatisk tænkning, og eventuelt social færdighedstræning.

Børn og voksne, der lever i familier med vold kan udvikle kognitive og adfærdsmæssige strategier, der er konstruktive i forhold til at leve i en sammenhæng med umiddelbar fare men disse strategier er uhensigtsmæssige, når volden er stoppet og barnet/ den voksne skal lære nye handlemuligheder.

Ved anvendelse af den ressourcefokuserede, anerkendende pædagogik tages der i kontakten til familierne udgangspunkt i deres egne iboende kompetencer. Afsættet er at flytte fokus fra problemer og begrænsninger til i stedet at tænke i muligheder og udvikling – uden at fornægte problemerne. Anerkendelse omfatter i vores forståelse bl.a.:

  • At blive set – som man er – af et andet menneske
  • At blive taget alvorligt som menneske
  • At blive mødet som værende ligeværdig
  • At opleve at være ok, blot som man er.

Begrebet validering er helt central i det kognitive arbejde. At validere handler i høj grad om accept. Det er vigtigt, at vi som mennesker kan lære at acceptere de ting, som ikke er foranderlige. Vi kan dog ofte ændre på den måde, vi tænker om dem på, og dermed vores følelser og handlinger. Det er væsentligt at skabe en balance mellem accepten af det, vi ikke kan ændre og styringen hen imod, det vi ønsker.

Validering af et andet menneske indebærer i vores forståelse, at man tager personens perspektiv, søger at forstå og anerkende den måde, som verden ser ud på fra den persons perspektiv, og dermed også søger at forstå og anerkende den eller de mestringsstrategier, som personen har taget i anvendelse. Sagt på en anden måde, så forsøger vi at fornemme, hvordan det er at være den pågældende person med de livsomstændighederne personen har med sig, og derefter tydeliggøre at dette giver mening.

Motivationsarbejdet består i at styrke kvinden i at træffe de valg, som er rigtige for hende og der tales åbent om den ambivalens, skyld og skam, som kvinden måtte have.